Testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver

Hvis du som producent eller importør af drikkevarer ønsker at testmarkedsføre et produkt eller uddele smagsprøver, har du mulighed for at søge Dansk Retursystem A/S om fritagelse fra en række af de forpligtelser som følger af pantbekendtgørelsen.

Ved testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver kan du som producent eller importør søge om fritagelse fra at skulle:

  • mærke engangsemballagen med pantmærke
  • opkræve og betale pant
  • betale gebyrer
  • føre regnskab over antal markedsførte emballager
  • salgsrapportere antal markedsførte emballager

Det er muligt at opnå fritagelse for op til 2000 styk emballager af samme produkttype.

Reglerne om testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver er beskrevet i § 17 og 18 i pantbekendtgørelsen. Den gældende pantbekendtgørelse er nr. 1127 af den 27. september 2010 om pant på og indsamling med videre af emballager til visse drikkevarer.

Du kan læse nærmere om vilkårene for testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver i denne folder.

Ansøgning om fritagelse ved testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver sendes til Dansk Retursystem A/S, att. juridisk afdeling. Kontakt juridisk afdeling for at rekevirere ansøgninsskema.

 

»Penge ud af vinduet
eller ned i lommen?
– Dåser og flasker
er penge værd!«